torsdag den 10. maj 2007

Google Talk og gmail

Google Talk og Gmail har jeg brugt. Men nu har jeg fået rigeligt med mail-adresser. Efter at have fået bekræftet den vigtige kff-messenger - med tak til Bente, Anne og Marianne - og fået bekræftet nogle anmodninger fra søde kolleger, hvor jeg bare skulle sige "ja", ellers ville jeg ingen venner få (et ok argument), så begyndte flere "ting" at ske. Min kff-msn sendte anmodning til min hotmail-msn og omvendt. Hmm.. jeg måtte vel bekræfte, sige ja til at blive ven med mig selv. Hjemme åbnede jeg den private webspeed-mail, og sandelig om der ikke lå en mail fra "en af mine andre": Jens Peter vil tale med dig. Aha.. Som om jeg ikke taler nok med mig selv! Nå, det går vel over igen - jeg har ihvertfald ikke rørt ved mine nye konti en uges tid. Og de har da ikke gjort noget helt af sig selv!

1 kommentar:

Bente Jensen sagde ...

Nogen gange kan det nu være rart at tale med sig selv. Jeg er altid i nærheden af mig og som regel er jeg enig med mig selv. Om ikke andet kan man jo ikke undgå at have en vis respekt for meninger, der kommer fra en så usædvalig intelligent person.